Kold luft ..eller?

Kold luft ..eller?

Varm eller kold luft

Nogle må jo være modvægt til den ukuelige optimisme, der florerer på nettet

Bitcoins og banker

Løst og fast, mest fastPosted by Leif Jensen Wed, February 12, 2014 21:13:41
Bitcoins er ikke noget for banker
Jeg har lige læst i Politiken,at Danske Bank(er) ikke kan lide Bitcoins. Og det kan jeg da egentlig godt forstå. Ikke fordi jeg selv ved særlig meget om Bitcoins, men det kan jeg forstå at bankerne gør. For som de store banker samstemmende siger: "Der er jo ikke reelle værdier bag dem", og"de kan jo ikke spores, så de kan måske bruges til lyssky formål".

Og det har de jo forstand på.
Ja, hvis der er noget, bankerne har indsigt i, så er det jo netop "penge", der ikke bygger på reelle, materielle værdier, men mere luftige fænomener som friværdier og bankaktier. Og det har de til gengæld overordentlig stor erfaring med. For ikke at tale om kursmanipulation og skatteunddragelse.

Vi skal jo også tænke på beskæftigelsen - i banksektoren.

For tænk nu, hvis folket tog Bitcoins til sig, så det kom til at repræsentere bare en lille del af den globale økonomi. Så risikerede vi jo, at bankerne var nødt til at afskedige nogle rådgivere, fordi vi selv ville være i stand til at snyde i skat eller låne ikke eksisterende penge, og genudlåne dem, helt uden rådgivning. Og når bankerne ikke havde rådgivet om disse lidt mere tvivlsomme forretninger, så ville der jo heller ikke være brug for det samme antal seniorkommunikationsrådgivere. Og så skulle nogle af dem måske ud i arbejdsløshed. Og det er ikke godt, for der er i forvejen temmelig mange. Måske endda nogle af bankernes tidligere kunder, som ikke klarede "cuttet". Og dem ville det jo ikke være så sjovt at møde - der.

Godt vi har bankerne.

Så jeg er bare så glad fort at vi har banker og ikke må klare os med Bitcoins. For hvis der er noget banker har forstand på, er det værdifaste papirer, god moral og at tage vare på kunderne, også når det ikke går så godt.

Måske skulle vi give en Bitcoins en chance alligevel
Ved nærmere eftertanke synes jeg alligevel, at vi måske skal give Bitcoins en chance. Og vi kan jo bare lade være med at fortælle bankerne det.
For når jeg tænker på, at bankkrisen og den almindelige globale finanskrise tilsyneladende kom bag på langt de fleste banker, så opdager de nok alligevel ikke, at vi begynder at flirte med Bitcoins.

Leif Jensen

Brev til Folketingets medlemmer

Løst og fast, mest fastPosted by Leif Jensen Tue, January 21, 2014 23:07:34

Kære Folketingsmedlem

Om kort tid skal du tage stilling til et lovforslag, som forhåbentligt kun får betydning for meget få mennesker, men til gengæld meget stor betydning for dem, som bliver omfattet af den.

Med lidt let hovedregning vil 0,14% af befolkningen, nemlig dem, der fik ødelagt deres hjem, da orkanen Bodil hærgede landet den 6. December 2013, få gavn af en lovændring/tilføjelse, som forbedrer erstatningsreglerne i forbindelse med den oversvømmelse som stormfloden medførte.

Og det betyder jo, at der er 99,86% af befolkningen til at finansiere det.

Jeg ved godt, at det er en lidt primitiv måde at illustrere det på, men ikke desto mindre kan det alligevel være med til at sætte proportionerne lidt på plads.

Behandling af lovforslag

Når I skal behandle ”Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald”, synes jeg, at I skal tage følgende med i betragtning:

Ca. 250 huse i Jyllinge Nordmark er mere eller mindre ødelagt af vand. De fleste i et sådant omfang, at de i lang tid er ubeboelige, og for nogles vedkommende formodentlig aldrig bliver beboelige mere.

Og her taler vi kun om de materielle ødelæggelser. De er ikke uvæsentlige, men måske tæller de menneskelige omkostninger endnu mere. Mange familier kan i heldigste fald kan bo i en skurvogn eller en campingvogn på deres grund. Men i mange tilfælde må de bo hos forskellige venlige og hjælpsomme venner og familiemedlemmer. Det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et nogenlunde almindeligt familieliv, med hvad et indebærer af sociale aktiviteter, skolegang, daginstitution, idræt og andre fritidsinteresser. Noget som har særlig stor betydning for børn og unge. Mange bor så langt væk fra deres ødelagte hjem. De bruger derfor al den tid, som de ikke bruger på arbejde, til at transportere sig selv, børn, tøj, skoletasker og andet, mellem de enkelte familiemedlemmers destinationer. Det tærer hårdt på familierne, og er et næsten umenneskeligt pres.

En forudsætning for, at de ramte familier, som nu for manges vedkommende bor i campingvogne eller skurvogne, kan vende tilbage til en nogenlunde normal og tryg hverdag er, at de nuværende erstatningsregler forbedres, så erstatningerne vil nærme sig den reelle genanskaffelsespris.

Der bliver ikke råd til genanskaffelse.

Med de nuværende regler, hvor værdien nedskrives betydeligt ud fra ejendommens/løsørets alder, vil der for den overvejende del af de skadesramte ikke være mulighed for at genanskaffe det nødvendige indbo, så de kan genoptage et bare nogenlunde normalt liv. Og hvad er der ved at få genopført et ”skrabet” hus, hvis der ikke er råd til at møblere det.

Og der er nok ikke meget hjælp at hente hos banker og kreditinstitutter , hvis man ikke i forvejen er formuende. Den almindelige opfattelse i den finansielle verden er jo, at man kan låne, hvis man har i forvejen. Og det er jo lige præcis det, de skadesramte ikke har.

Det er muligt, at der i forsikringsbranchen kan gives gode begrundelser for, at brugsgenstande taber i værdi med alderen. Men for de mennesker, som skal genanskaffe tingene, tages der jo ikke hensyn til det, når butikkerne fastsætter priserne. Heller ikke, selv om man som kunde kan godtgøre, at man er stormflodsramt.

Man siger jo, at overdrivelse fremmer forståelsen. Men jeg vil nu vælge at sige, at forenkling i nogle tilfælde også må kunne fremme forståelsen.

Et tænkt, men realistisk eksempel.

Jeg vil derfor give et forenklet eksempel på den situation, som kan blive aktuel for mange af de ramte familier.

En familie har en dagligstue bestående af spisebord, 6 spisebordsstole, tre-to-en sofa, en skænk, 4 bogreoler, et sofabord, bøger i de to reoler og CD’er i de andre to, musikanlæg, TV og diverse mindre effekter. Det meste er anskaffet for mellem 8 og 10 år siden, TV og musikanlæg dog for nylig.

Den samlede anskaffelsespris er dokumenteret 125.000 kr.

Endnu mere skrabet end ved almindelig forsikringssag.

På grund af alderen nedskrives værdien ved takseringen til ca. 75.000 kr.

Det er langt større værdinedskrivning, end hvis der havde været tale om en helt almindelig forsikringssag. Og forsikringsselskaberne er jo eller ikke kendt for at rutte med midlerne.

Og så skal der jo ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilken prioriteringsøvelse familien skal ud i, når de skal købe nyt møblement.

For uanset alder, så er en stol stadig en velegnet rekvisit til at en person kan sidde. Men hvis det er over længere tid, vil det nok være temmelig ubekvemt, hvis to personer skal dele den. Og med en cirka halvering af genanskaffelsessummen, bliver der nok ikke råd til 6 stole, men måske kun tre. Og selvfølgelig kan familien så lege stoleleg hver dag, når der skal spises. Det kan nok være sjovt på kort sigt, men det er vel ikke rimeligt og holdbart i længden.

Men endnu værre er det jo, at for mange familiers vedkommende, vil den erstatning, som skulle bruges til genanskaffelse af møbler og øvrigt indbo, skulle bruges til restfinansiering af det det koster, at udbedre skaderne på huset. Så der vil ikke være behov for at prioritere, om der skal købes stole eller sofaer. Der vil ikke være råd til nogen af delene.

Og det er her, du komme ind i billedet.

Ved at tage initiativ til, eller som minimum medvirke til, at erstatningsreglerne forbedres væsentligt , vil du kunne yde et betydeligt bidrag til at skabe det nødvendige økonomiske fundament for, at de skadesramte familier i hvert fald ikke skal bruge de fleste fysiske og mentale ressourcer på et tænke på overlevelse, men igen kan begynde at tænke på at leve.

Det psykiske pres, som familierne lever i nu, er umenneskeligt. Så jeg synes, at alle gode kræfter må forenes om, at ændre på denne situation, ud fra hvor vi hver især er placeret i samfundet.

Stor hjælpsomhed.

Jeg synes, at hjælpsomheden blandt områdets beboere, og for øvrigt også mennesker, som bor andre steder, har været helt fantastisk.

Og også Roskilde Kommune, Beredskabet, Politi og andre offentlige myndigheder har ydet en stor indsats. Men det med at ”reparere” økonomien, det er nok en uoverskuelig opgave for disse, og for de husejere, som er ramt.

Så derfor denne appel til dig.

For en god ordens skyld kan jeg oplyse, at jeg, og min familie selv bor i det ramte område, men af vi blev forskånet for at få vand ind i huset, da vi ligger på en lille ”knold” ned mod Værebro Å.

Lidt vand i garagen og udhusene, med de følger, som det har, i form af lidt ødelagte byggematerialer, værktøj o.l., er småting i forhold til, hvad mine naboer og bekendte har været udsat for.

Så mit motiv er ikke egen vinding, men et oprigtigt ønske om at skabe positiv opmærksomhed om den næsten håbløse situation, som mange mennesker befinder sig i.

Jeg håber derfor, at I har læst min henvendelse i denne ånd.

Jeg er overbevist om, at hvis I ved selvsyn ønsker at blive bekræftet i den fremstilling, som jeg her har givet, så er I velkomne til at besøge os.

Med venlig hilsen

Leif Jensen

Plantagevej 20

4040 Jyllinge

Leif.jensen4040@gmail.com

Tlf.: 30260001



Efter stormfloden

Løst og fast, mest fastPosted by Leif Jensen Sun, January 19, 2014 15:43:12
I kølvandet på en stormflod Angst æder sjæle, og usikkerhed æder mennesker og familier.

Rigtig mange mennesker og familier i de stormflodsramte områder i Jyllinge Nordmark, Roskilde, Frederikssund og andre steder oplever i denne tid en nærmest altfortærende usikkerhed. Årsagen er, den helt kaotiske situation, der hersker omkring erstatning for ejendomme og løsøre, som er blevet ødelagt under stormfloden. Og når vi nu ved, at en af de helt basale betingelser for et trygt og aktivt liv er en bolig og en sikker, kendt økonomi, så er det måske lettere at forstå den desperation, som er ved at brede sig blandt de ramte familier. Og sådan en stemning, præget af usikkerhed, er også den bedste grobund for mere eller mindre vederhæftige rygter, som er med til at skabe yderligere usikkerhed. Det er en ond cirkel, som må brydes, så folk kan komme videre med deres liv.

Konkret kender jeg bedst til situationen i Jyllinge Nordmark, men jeg tror ikke, det er meget anderledes i Frederikssund, Roskilde eller Hyllingeris.

Personligt slap vi for vand ind i huset, det stoppede 5 cm under dørtrinet, så vi fik kun ødelagt, hvad vi havde i udhuse og garage. Men for rigtig mange i kvarteret er det nærmest alt, der er ødelagt. Vandet steg med en hastighed, så ingen kunne nå at redde noget. Ikke fordi de ”lod stå til”, men fordi det gik så hurtigt, og der ikke var nogen steder at flytte tingene hen.

Men de får jo erstatning.

Ja, set udefra er den hellige grav velforvaret. Stormrådet har jo erklæret hændelsen for stormflod, og dermed er der åbnet for erstatningskassen. Men set fra de ramtes side, så er der ikke meget trøst at hente i det. Selvfølgelig bedre, end ingenting. Men nogle af de første takseringer viser med al ønskelig tydelighed, hvordan situationen bliver for rigtig mange familier.

Skaden er gjort op til 1,2 mio. kr. og tilbuddet om erstatning er på 600.000 kr. Altså det halve.

Uden at kende det konkrete eksempel nærmere, så vil jeg tro, at erstatningen nogenlunde rækker til udbedring af skaderne på huset. Så nu må familien til at være kreativ og finde de gamle dyder frem. De skal nok igen til at sidde på gamle ølkasser og lave sammenkogte retter i den ene gryde, som de indtil videre kan klunse, eller fået af de mange medborgere, som har udvist en helt enestående hjælpsomhed.

Det er bare ikke godt nok.

I denne situation kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på de dage, hvor den globale finanskrise begyndte at feje hen over Danmark, danskerne og de danske banker. Der skortede det ikke på politisk vilje til at lave både bankpakke 1, 2 og 3. Som samfund stod alt for meget på spil, hvis Danske Bank gik konkurs. Og selv om det egentlige hændelsesforløb i forbindelse med udstedelse af disse bankpakker vel stadig står hen i en vis tåge for os uinviede, så er jeg enig i, at det danske samfund ikke vil være tjent med, at det danske banksystem bryder sammen. I hvert fald ikke før, vi har fundet noget bedre, at sætte i stedet.

Men kan det danske samfund være tjent med, at temmelig mange familier, på grund af den uforudsigelige naturs luner, gøres hjemløse og økonomisk ude af stand, til at klare ”dagen og vejen”
Det mener jeg ikke.

Jeg mener, de har jo ikke haft højtuddannede meteorologer eller klimatologer til at rådgive sig om, hvordan de skulle sikre sig, hvis det under ugunstige forhold stormede orkanagtigt flere døgn fra nordvest.

Og selv om de havde haft det, så er det jo ikke sikkert, at det havde hjulpet alligevel.

Tilsyneladende lykkedes det jo ikke for bankernes og regeringens mange chef- og senioranalytikere og økonomer at forudsige den økonomiske krise, så der blev gjort tilstrækkeligt til, at den blev forhindret.

Man kan vel godt tillade sig, at sammenligne den verdensomspændende økonomiske syndflod med verdenshavenes rasen i denne situation.

Meteorolog eller økonom. Du kan se, at noget er på vej, men du kan måske ikke forhindre det.

Vi sikrede bankerne, nu må vi sikre de stormflodsramte.

Så kære politikere og embedsmænd, hvor end i udfolder jeres uden tvivl uangribelige daglige virke, tag nu konsekvensen af den opståede situation, hvor mange familier er truet af, at måtte gå fra hus og hjem, og lav den særlov eller ekstraordinære bevilling, der kan hjælpe disse familier.

I kunne, da bankerne var på vej i kulkælderen, og I kunne, da Im, blev udvist. Og med ganske kort varsel. Og tak for begge dele.

Så jeg tror også at I kan nu, hvor familiers overlevelse som familier og mennesker er på spil.

Med venlig hilsen

Leif Jensen

Plantagevej 20

4040 Jyllinge

Tlf. 30260001



Undskyld

Løst og fast, mest fastPosted by Leif Jensen Sat, October 16, 2010 16:56:17
Forfulgt af fortiden.
Jeg kan lige så godt få det overstået nu.
Jeg siger undskyld. Det er så vidt jeg har forstået, de store undskyldningers årti. Så jeg skal ikke stå tilbage.
De uskyldige.
Undskyld til de danske ægproducenter, de danske fiskere, de danske løgavlere, de fynske boghvedeavlere, den kongelige danske mønt, de danske mælkeproducenter og de danske rapsavlere.
Min brøde.
I slutningen af det forrige århundrede - vist nok i årene 1978, 1979 og deromkring solgte jeg Russiske Pandekager på nogle Land og Folk festivaler i Fælledparken.
Og ja, jeg har solgt de pågældende unævnelige til både Knud Jespersen, Jørgen Jensen og Ole Sohn. Så min brøde kan nok ikke blive meget større. Og derfor siger jeg undskyld.
Grunden til at jeg undskylder overfor de ovennævnte producenter er, at de uforskyldt er kommet til at medvirke til min ubetænksomme omgang med disse for vort land så skadelige, fremmede retter. Og at vi anvendte almindelige danske kroner og ører som betalingsmiddel, og ikke som det ville være mest korrekt i de kredse - Rubler eller Østmark.
Undskyld.
Russiske pandekager.

Til de, som ikke ved, hvad russiske pandekager er, kan jeg lige give en kort beskrivelse her.
Boghvedemel, hvedemel, æg, mælk, lidt salt og gær røres sammen. Hæver ca. 1 time og bages i et par dråber rapsolie til små, lidt tykke pandekager på en særlig pande med fire små cirkelrunde rum på. (Jeg har stadig en i min samling af køkkenudstyr, men nu fortæller jeg at den er beregnet til at lave spejlæg i. Man vil jo nødig slås i hartkorn med folk, der omgås pander til Russiske Pandekager i disse tider )
Pandekagerne pyntes med creme fraiche, lidt finthakkede løg, lidt røgede lakserester og endelig toppet med en lille klat kaviar. Vi havde ikke adgang til ægte Beluka, så vi måtte nøjes med den danske variant, som vist nok er farvede stenbiderrogn. Men det var såmænd også fint nok.
Så undskyld endnu en gang.
Jeg forventer ikke en opfordring til at blive minister.
Hvis du nu kære læser skulle få den tanke, at min undskyldning på nuværende tidspunkt skulle have sammenhæng med, at jeg går med et ønske eller forventning om at skulle blive minister i en kommende regering, så forholder det sig ikke sådan.
Og jeg har heller ingen ambitioner om at ville være borgmester eller lignende.
Men på den anden side kan man jo ikke være sikker på, at der ikke skulle dukke en betydningsfuld post op, som man gerne ville lægge billet ind på.
Det kunne jo for eksempel være, at vi, når vi har dannet Plantagevejens Rederiforening, som snart må komme, nu da en del af os har indtil flere både i flåden, at der så ville blive en post som 2. revisorsuppleant.
Og så ville det godt nok være pinligt, hvis vi sidder der på den årlige generalforsamling og skal til at foretage valg, og der så lige er en af de andre redere, der tager ordet og siger: "Ved i forresten godt, at Leif har solgt russiske pandekager til Knud Jespersen, Jørgen Jensen og Ole Sohn tilbage i 70'erne. Og så jeg ikke havde sagt undskyld.
Så derfor denne uforbeholdne undskyldning med en opfordring til, at andre vaneforbrydere virkelig ransager deres dybeste fortrængninger og så får rystet op med de undskyldninger, som vi vel alle kan have brug for at give.
Hvor var det dejligt at få ryddet op i fortidens mørke og se fremad - prøv det.
Og så kan jeg iøvrigt godt anbefale de russiske pandekager - eventuelt som en lille forret før en rygende varm Borsch.
Drik rigelig Vodka til - så kan det blive en helt munter aften på trods af den dystre fortid.

Simpel matematik

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Mon, September 27, 2010 22:14:30
Administration eller politik.
Jeg har altid forsøgt at balancere på den rigtige side af administration og politik. Og det er indtil nu lykkedes meget godt - når jeg selv skal sige det.
Så derfor er jeg glad for, at jeg i dette indlæg kan holde denne linje uden slinger i valsen.

Det er ren matematik.

Jeg vidste, at der var noget, jeg havde overset. Så derfor var det godt, at jeg så TV-avis i aften.
Der var et indlæg om høje lønninger i det offentlige, eller måske mere præcist i en lille del af det offentlige. Nemlig kommunale topchefer.
Jeg tror såmænd, at deres lønninger alt overvejende er både rimelige og velfortjente, så det er ikke det, der gav mig lyst til at skrive dette indlæg,
Nej det var en jysk kommunaldirektørs gode argument for de seneste års klækkelige lønstigninger til kommunaldirektører.
Og det er her, min virkelige spidskompetence, nemlig matematikken, fik mig til at spidse ører.

Brede skuldre og tunge byrder.

Argumentet var, at tidligere var der 275 kommunaldirektører til at dele arbejdet med at lede kommunerne administrativt, og nu er der kun 98, så derfor har de 98 tilbageblevne selvfølgelig fået meget mere arbejde.
Og så var det jeg tænkte, at med de kommende kommunale budgetter, hvor der i næsten alle kommuner skæres ned på alle faggrupper, uden at arbejdsmængden reduceres, vil det jo være oplagt, at følge den samme logik.
Færre medarbejdere til samme arbejdsmængde vil jo, ud fra ovenstående logik, være et godt argument for Danmarks Lærerforening, HK, FOA, BUPL, DJØF m.fl., når der skal forhandles løn næste gang - altså anskuet ud fra en rent administrativ matematisk vinkel.

Og så til et andet anliggende, som ligger mig på sinde.
Og som lovet indledningsvis holdt jeg mig igen på den rigtige side af politik og administration, for som vi siger i det daglige "det er jo politik, og det har jeg som ydmyg embedsmand ingen mening om".
Og det er bare så vigtigt, at holde sin sti ren, specielt når man har nære familiemæssige forbindelser til personer, der bor i Schweiz, og hverken ved præcist hvor mange dage om året de er i Danmark, eller måske endnu værre, ikke engang ved, hvad de betaler i skat i Schweiz.
Jeg siger det ikke for at udlevere nogen, men måske var der lige noget, nogen skulle tænke lidt over der.
Måske kunne det endda afføde en "offentlig undskyldning" for eksempel i et indlæg på www.pellelarsen.dk. Det er jo blevet så moderne, at undskylde og du skal da ikke stå tilbage for Lene og Helle.


Nu må det stoppe!

Løst og fast, mest fastPosted by Leif Jensen Sun, September 12, 2010 22:15:41
Det er måske blevet for meget.
Det gik op for for et par aftener siden. Det må stoppe, eller i det mindste reduceres til det mindst mulige.
Det gik op for mig, da jeg nærmest forgæves forsøgte at hjælpe min gode ven Gunnar Barberotti med at opklare en særdeles udspekuleret forbrydelse.
Til ikke kendere af svensk krimilitteratur kan det oplyses, at Gunnar er hovedperson i nogle af Håkan Nessers fortrinlige bøger.
Og Gunnar og jeg har altså en aftale om, at jeg hver aften inden jeg lægger mig til at sove, lige coacher ham ved at læse et par kapitler og så giver ham et par gode råd om, hvordan han kommer videre med opklaringen.
Men det var altså her, det gik galt.
De små sorte klatter på hvid baggrund, som tidligere var bogstaver, som sat sammen i de rigtige kombinationer dannede ord, som så igen rigtig kombineret dannede sætninger, var efterhånden blevet til små hoppende, udflydende klatter, som dansede rund for minde øjne.

Det er krammeriet, der er årsag.

Og så slog en frygtelig tanke ned i mig - måske er jeg ved at blive endnu mere svagtseende end jeg har været indtil nu. Jeg havde godt nok ikke mærket andre symptomer, men noget var ganske givet galt.
Noget må gøres. Så jeg rettede lidt på brillerne, og det var som om det hjalp lidt. Jeg fik tilsyneladende placeret læsefeltet, så der var lidt bedre overensstemmelse mellem øjnenes behov for støtte til læseprocessen og læsefeltets placering.
Og så var det, at sagens rette sammenhæng pludselig stod lysende klart for mig.
Det er det stadig tiltagende krammeri, der er den store skurk.

Vi kan jo godt komme hinanden ved alligevel.
Ikke sådan, at jeg har noget imod at kramme i al almindelighed, men enten må det gøres med væsentlig større præcision, eller også må det reduceres til et absolut minimum.
Problemet er nemlig de i øvrigt velmenende krammere, som, uden at tænke på mine brillers placering på næsen, støttet via stængerne på ørerne, tilsyneladende ukontrolleret presser sig ind mod først den ene side af mit ansigt og efterfølgende den anden, og i den forbindelse - uden at ville det - hver gang deformerer minde briller en lille smule.
Så efter sådan ca 500 kramninger, er læsefeltet og øjets synsfelt fuldstændig bragt ud af symmetri, med den sørgelige konsekvens, at Gunnar ikke kan få den fornødne coaching.
Og jeg er helt sikker på, at ingen af krammerne har haft det til hensigt. Det sker bare lige så stille - lidt hver gang.
Så uden at I skal tage det fortrydeligt op, så vil et helt almindeligt gammeldags håndtryk være ok for mig. Og skulle det forekomme for intimt, så vil et enkelt nik også være fint.

Med præcision og følelse.
Og skal vi kramme fremover - og det er jo ret hyggeligt - så tænk lige lidt på, hvordan krammet lægges i forhold til brillerne. Måske kan det klares med en let korrektion af hovedets vinkel i forhold til kroppen, så vi fortsat kan komme hinanden ved på den moderne civiliserede måde, som krammet er udtryk for.
Og slutteligt skal I vide, at dette ikke er personligt ment, men alene fordi jeg gerne vil overholde min aftale med Gunnar.
Så kram til alle og ha' det godt.

Omsorg i moderne tid.

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Sat, April 24, 2010 16:01:21

Omsorg

Vi vil ha' noget mere omsorg. Og ikke bare sådan ligegyldig, tilfældig omsorg.

Nej målrettet omsorg til personer og grupper, som har særlige behov.

Og efter at have hørt radio i dag er jeg ikke i tvivl om, at der er en særlig gruppe medborgere, som har et særligt behov for omsorg.

Og det er Singler - ikke singler i al almindelighed, men singler i helt særlige situationer.

Ny forretningside.

Og her fostrer min grundlæggende humanistiske indstilling og mit udprægede forretningstalent virkelig en ide til en ny netservice.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt der skal være tale om en datinglignende service, eller det mere skal have karakter af en decideret netbutik.

Men når jeg er færdig med mine overvejelser, skal jeg nok give besked her på Bloggen.

Og hvad handler det så om.

Jo, indslaget i radioen i dag handlede om det stærkt fordrejede fænomen, at mænd skulle være mere pyldrede når de er syge, end kvinder er.

Langt de fleste almindelige mennesker ved jo godt, at sådan er det ikke. At kvinder så kan have en anden opfattelse er noget andet, og for os andre helt uforståeligt.

Men tilbage til singlerne.

Det fremgik klart af den pågældende radioudsendelse, at singlemænd virkelig mangler en kvinde, som kan lytte andægtigt og medfølende til ham, når han ligger "på gravens rand" med 37,8 i høj feber.

Og når man så ved, hvor stort et behov kvinder har for at øve omsorg - nogle gange grænsende til forsorg - så vil det da være oplagt, at "parre" disse singler på nettet.

Så kan singlemændene få den livsnødvendige omsorg og singlekvinderne få mulighed for at øse deres ægte medfølelse ud over den hungrende mand.

En ren win-win situation.

Og så kan det jo gøres anonymt, lidt ligesom sæddonation.

Hvad skal det koste.

Ved nærmere eftertanke tror jeg alligevel, at det skal være næsten gratis. Måske et lille månedsabonnement på 125,- kr, hvorefter man frit kan benytte servicen hele døgnet. Et chat-forum tror jeg vil være det rigtige. Man kunne jo så overveje en form for udvidet abonnement, hvor der også kunne ydes services ved sværere tilfælde. F.eks. hvis temperaturen sniger sig over 38 grader.

Ja, jeg tror faktisk at de fleste vil kunne se det rimelige i, at prisen er temperaturafhængig, eventuelt kombineret med en kropsdelsdefineret tillægspris.

Og i og med at jeg går ind for ligestilling, skal der selvfølgelig være parallelitet i priserne for mænd og kvinder.

For umiddelbart virker det ihvertfald rimeligt for mig, at man som kvinde skal betale lidt mere for at øve omsorg for en mand med 38 i feber og ondt i hovedet, end 37,8 grader og ondt i albuen. Man er jo som kvinde meget mere betydningsfuld for den kvæstede mand jo værre hans tilstand er.

Virksomheders sociale ansvar.

Mange større virksomheder profilere sig jo blandt andet på at donere hjælp til forskellige sociale formål, så jeg har tænkt på, at denne chat-service kunne være vort lille firmas sociale samvittighed.

PSC Pædagogisk Service Center - proceskonsulenter og omsorgsagenter.

Det lyder da meget godt.

Og kan det så give et tiltrængt bidrag til indtjeningen, så gør det jo ikke noget.

Jeg skal jo også tænke på mig selv.

Nå, nu bliver det ikke til mere - jeg føler mig lidt sløj, så jeg må hellere søge tilbage til havestolen og blive forkælet lidt af min kone. Det er noget med næste revnet lillefingernegl - og man skal jo passe på, for mange store skader begynder jo i det små.

Jeg har, så vidt jeg har kunnet registrere, ikke temperatur over de normale 37 grader.

Ha' en go' weekend.


Overspringshandlinger, et fænomen i nyt perspektiv

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Sun, April 11, 2010 22:32:24
Langt bedre, end deres rygte.
Efter min opfattelse har overspringshandlinger et ufortjent dårligt ry. Så derfor vil jeg her forsøge at rehabilitere dette stærkt underkendte gode.
Hvad er en overspringshandling.
Men for at vide, hvad vi taler om, skal der først være styr på definitionen af en overspringshandling.
Og da det er min blog, er det min definition, der gælder.
"En overspringshandling er en handling eller et handlingsforløb, som enkeltvis eller i vilkårlig rækkefølge og sammenhæng udføres før en anden handling, med det formål, at udskyde eller måske helt undgå at gennemføre den egentlige hovedhandling."
Stor nytteværdi.

Og allerede her vil den skarpsindige læser jo forstå, at rigtig mange handlinger simpelthen ikke ville blive gennemført, hvis ikke vi gjorde så umådeligt stort brug af overspringshandlinger. Så i det perspektiv må det vel siges, at overspringshandlinger er et nyttigt og produktivt fænomen.
Tænk på, hvor mange ligegyldige artikler der er blevet læst, for at udskyde en cykellapning, eller sammenlægning af håndklæder for at udskyde en megaopvask.
Men er det ikke en virkelig påskønnelse af den journalist, som har skrevet den ligegyldige artikel, at den bliver læst, og sammenlægning af håndklæder har da bestemt værdi for familiens trivsel.
Var det hønen eller ægget.
Og tænk så på, at hovedhandlingen også kunne have været håndklædesammenlægningen og overspringshandlingen kunne være opvasken. Det kommer jo alt sammen an på, hvilke præferencer man har, når det gælder karakteren af, hvilke opgaver man trives bedst med at definere som overspringshandlinger og hovedopgaver.
Så fra at være en overspringshandling er det pludselig blevet en produktiv handling.
Det har vide perspektiver.
Og med lidt organisationstalent og sociale færdigheder kan man måske ligefrem alliere sig med andre, så man altid kan nøjes med at udføre overspringshandlinger, fordi den anden eller de andre synes, at det, der er min hovedopgave, er en af deres foretrukne overspringshandlinger.
Dette har jo et næsten overvældende perspektiv.
Et samfund, hvor alle kan nøjes med at lave overspringshandlinger og alligevel vil alt blive gjort.
Den ide er da lige til Claus Hjort Frederiksen.
Så kære Claus. Du må gerne bruge den, men det vil klæde dig lige i forbifarten at nævne, at du har den fra mig.
Lidt på samme måde, som en række af dine andre ideer er fostret i "Cepos". Det behøver du jo selvfølgelig ikke at nævne, for det er åbenbart for enhver, og du kan jo altid undskylde dig med, at det ikke er din egen ide.
Overspringshandlinger kan rangordnes.
Og måske kan man i virkeligheden sætte overspringshandlinger ind i en systematik på samme måde som en konflikttrappe, hvor konflikten går fra en mindre, uvæsentlig uoverensstemmelse til noget der nærmer sig decideret borgerkrig.
Foretag dette tankeeksperiment:
Du skal skrive en større opgave om et vanskeligt emne, som du først skal sætte dig ind i. Den skal afleveres om en måned.
Tænk, hvor mange opvaske, vinduespudsninger, brødbagninger, tøjvaske, skjortestrygninger, ukrudtslugninger, græsslåninger og lignende der vil blive udført medens du samler kræfter til den egentlige hovedopgave, nemlig at skrive om "selvledelse i systemisk andenordensperspektiv".
Så på den måde er noget totalt overset og unyttigt pludselig blevet livsbekræftende og værdiskabende.
Måske går det over næsten af sig selv.
Og nogle gange kan tilstrækkelig mange overspringshandlinger måske ligefrem føre til, at selve hovedhandlingen enten bliver overflødig eller så forsinket, så det alligevel ikke kan betale sig at udføre den.
Overspringshandlinger i historisk perspektiv.
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan verdenshistorien kunne se meget anderledes ud, hvis en vis østrigsk malersvend og hans ligesindede havde udført mange flere overspringshandlinger, før de var gået i gang med det, som de åbenbart selv opfattede som deres hovedopgave.

Så lad dette lille indlæg være en utilsløret hyldest til overspringshandlinger i al deres mangfoldighed

Leif Jensen


Next »