Kold luft ..eller?

Kold luft ..eller?

Varm eller kold luft

Nogle må jo være modvægt til den ukuelige optimisme, der florerer på nettet

Simpel matematik

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Mon, September 27, 2010 22:14:30
Administration eller politik.
Jeg har altid forsøgt at balancere på den rigtige side af administration og politik. Og det er indtil nu lykkedes meget godt - når jeg selv skal sige det.
Så derfor er jeg glad for, at jeg i dette indlæg kan holde denne linje uden slinger i valsen.

Det er ren matematik.

Jeg vidste, at der var noget, jeg havde overset. Så derfor var det godt, at jeg så TV-avis i aften.
Der var et indlæg om høje lønninger i det offentlige, eller måske mere præcist i en lille del af det offentlige. Nemlig kommunale topchefer.
Jeg tror såmænd, at deres lønninger alt overvejende er både rimelige og velfortjente, så det er ikke det, der gav mig lyst til at skrive dette indlæg,
Nej det var en jysk kommunaldirektørs gode argument for de seneste års klækkelige lønstigninger til kommunaldirektører.
Og det er her, min virkelige spidskompetence, nemlig matematikken, fik mig til at spidse ører.

Brede skuldre og tunge byrder.

Argumentet var, at tidligere var der 275 kommunaldirektører til at dele arbejdet med at lede kommunerne administrativt, og nu er der kun 98, så derfor har de 98 tilbageblevne selvfølgelig fået meget mere arbejde.
Og så var det jeg tænkte, at med de kommende kommunale budgetter, hvor der i næsten alle kommuner skæres ned på alle faggrupper, uden at arbejdsmængden reduceres, vil det jo være oplagt, at følge den samme logik.
Færre medarbejdere til samme arbejdsmængde vil jo, ud fra ovenstående logik, være et godt argument for Danmarks Lærerforening, HK, FOA, BUPL, DJØF m.fl., når der skal forhandles løn næste gang - altså anskuet ud fra en rent administrativ matematisk vinkel.

Og så til et andet anliggende, som ligger mig på sinde.
Og som lovet indledningsvis holdt jeg mig igen på den rigtige side af politik og administration, for som vi siger i det daglige "det er jo politik, og det har jeg som ydmyg embedsmand ingen mening om".
Og det er bare så vigtigt, at holde sin sti ren, specielt når man har nære familiemæssige forbindelser til personer, der bor i Schweiz, og hverken ved præcist hvor mange dage om året de er i Danmark, eller måske endnu værre, ikke engang ved, hvad de betaler i skat i Schweiz.
Jeg siger det ikke for at udlevere nogen, men måske var der lige noget, nogen skulle tænke lidt over der.
Måske kunne det endda afføde en "offentlig undskyldning" for eksempel i et indlæg på www.pellelarsen.dk. Det er jo blevet så moderne, at undskylde og du skal da ikke stå tilbage for Lene og Helle.


Omsorg i moderne tid.

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Sat, April 24, 2010 16:01:21

Omsorg

Vi vil ha' noget mere omsorg. Og ikke bare sådan ligegyldig, tilfældig omsorg.

Nej målrettet omsorg til personer og grupper, som har særlige behov.

Og efter at have hørt radio i dag er jeg ikke i tvivl om, at der er en særlig gruppe medborgere, som har et særligt behov for omsorg.

Og det er Singler - ikke singler i al almindelighed, men singler i helt særlige situationer.

Ny forretningside.

Og her fostrer min grundlæggende humanistiske indstilling og mit udprægede forretningstalent virkelig en ide til en ny netservice.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt der skal være tale om en datinglignende service, eller det mere skal have karakter af en decideret netbutik.

Men når jeg er færdig med mine overvejelser, skal jeg nok give besked her på Bloggen.

Og hvad handler det så om.

Jo, indslaget i radioen i dag handlede om det stærkt fordrejede fænomen, at mænd skulle være mere pyldrede når de er syge, end kvinder er.

Langt de fleste almindelige mennesker ved jo godt, at sådan er det ikke. At kvinder så kan have en anden opfattelse er noget andet, og for os andre helt uforståeligt.

Men tilbage til singlerne.

Det fremgik klart af den pågældende radioudsendelse, at singlemænd virkelig mangler en kvinde, som kan lytte andægtigt og medfølende til ham, når han ligger "på gravens rand" med 37,8 i høj feber.

Og når man så ved, hvor stort et behov kvinder har for at øve omsorg - nogle gange grænsende til forsorg - så vil det da være oplagt, at "parre" disse singler på nettet.

Så kan singlemændene få den livsnødvendige omsorg og singlekvinderne få mulighed for at øse deres ægte medfølelse ud over den hungrende mand.

En ren win-win situation.

Og så kan det jo gøres anonymt, lidt ligesom sæddonation.

Hvad skal det koste.

Ved nærmere eftertanke tror jeg alligevel, at det skal være næsten gratis. Måske et lille månedsabonnement på 125,- kr, hvorefter man frit kan benytte servicen hele døgnet. Et chat-forum tror jeg vil være det rigtige. Man kunne jo så overveje en form for udvidet abonnement, hvor der også kunne ydes services ved sværere tilfælde. F.eks. hvis temperaturen sniger sig over 38 grader.

Ja, jeg tror faktisk at de fleste vil kunne se det rimelige i, at prisen er temperaturafhængig, eventuelt kombineret med en kropsdelsdefineret tillægspris.

Og i og med at jeg går ind for ligestilling, skal der selvfølgelig være parallelitet i priserne for mænd og kvinder.

For umiddelbart virker det ihvertfald rimeligt for mig, at man som kvinde skal betale lidt mere for at øve omsorg for en mand med 38 i feber og ondt i hovedet, end 37,8 grader og ondt i albuen. Man er jo som kvinde meget mere betydningsfuld for den kvæstede mand jo værre hans tilstand er.

Virksomheders sociale ansvar.

Mange større virksomheder profilere sig jo blandt andet på at donere hjælp til forskellige sociale formål, så jeg har tænkt på, at denne chat-service kunne være vort lille firmas sociale samvittighed.

PSC Pædagogisk Service Center - proceskonsulenter og omsorgsagenter.

Det lyder da meget godt.

Og kan det så give et tiltrængt bidrag til indtjeningen, så gør det jo ikke noget.

Jeg skal jo også tænke på mig selv.

Nå, nu bliver det ikke til mere - jeg føler mig lidt sløj, så jeg må hellere søge tilbage til havestolen og blive forkælet lidt af min kone. Det er noget med næste revnet lillefingernegl - og man skal jo passe på, for mange store skader begynder jo i det små.

Jeg har, så vidt jeg har kunnet registrere, ikke temperatur over de normale 37 grader.

Ha' en go' weekend.


Overspringshandlinger, et fænomen i nyt perspektiv

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Sun, April 11, 2010 22:32:24
Langt bedre, end deres rygte.
Efter min opfattelse har overspringshandlinger et ufortjent dårligt ry. Så derfor vil jeg her forsøge at rehabilitere dette stærkt underkendte gode.
Hvad er en overspringshandling.
Men for at vide, hvad vi taler om, skal der først være styr på definitionen af en overspringshandling.
Og da det er min blog, er det min definition, der gælder.
"En overspringshandling er en handling eller et handlingsforløb, som enkeltvis eller i vilkårlig rækkefølge og sammenhæng udføres før en anden handling, med det formål, at udskyde eller måske helt undgå at gennemføre den egentlige hovedhandling."
Stor nytteværdi.

Og allerede her vil den skarpsindige læser jo forstå, at rigtig mange handlinger simpelthen ikke ville blive gennemført, hvis ikke vi gjorde så umådeligt stort brug af overspringshandlinger. Så i det perspektiv må det vel siges, at overspringshandlinger er et nyttigt og produktivt fænomen.
Tænk på, hvor mange ligegyldige artikler der er blevet læst, for at udskyde en cykellapning, eller sammenlægning af håndklæder for at udskyde en megaopvask.
Men er det ikke en virkelig påskønnelse af den journalist, som har skrevet den ligegyldige artikel, at den bliver læst, og sammenlægning af håndklæder har da bestemt værdi for familiens trivsel.
Var det hønen eller ægget.
Og tænk så på, at hovedhandlingen også kunne have været håndklædesammenlægningen og overspringshandlingen kunne være opvasken. Det kommer jo alt sammen an på, hvilke præferencer man har, når det gælder karakteren af, hvilke opgaver man trives bedst med at definere som overspringshandlinger og hovedopgaver.
Så fra at være en overspringshandling er det pludselig blevet en produktiv handling.
Det har vide perspektiver.
Og med lidt organisationstalent og sociale færdigheder kan man måske ligefrem alliere sig med andre, så man altid kan nøjes med at udføre overspringshandlinger, fordi den anden eller de andre synes, at det, der er min hovedopgave, er en af deres foretrukne overspringshandlinger.
Dette har jo et næsten overvældende perspektiv.
Et samfund, hvor alle kan nøjes med at lave overspringshandlinger og alligevel vil alt blive gjort.
Den ide er da lige til Claus Hjort Frederiksen.
Så kære Claus. Du må gerne bruge den, men det vil klæde dig lige i forbifarten at nævne, at du har den fra mig.
Lidt på samme måde, som en række af dine andre ideer er fostret i "Cepos". Det behøver du jo selvfølgelig ikke at nævne, for det er åbenbart for enhver, og du kan jo altid undskylde dig med, at det ikke er din egen ide.
Overspringshandlinger kan rangordnes.
Og måske kan man i virkeligheden sætte overspringshandlinger ind i en systematik på samme måde som en konflikttrappe, hvor konflikten går fra en mindre, uvæsentlig uoverensstemmelse til noget der nærmer sig decideret borgerkrig.
Foretag dette tankeeksperiment:
Du skal skrive en større opgave om et vanskeligt emne, som du først skal sætte dig ind i. Den skal afleveres om en måned.
Tænk, hvor mange opvaske, vinduespudsninger, brødbagninger, tøjvaske, skjortestrygninger, ukrudtslugninger, græsslåninger og lignende der vil blive udført medens du samler kræfter til den egentlige hovedopgave, nemlig at skrive om "selvledelse i systemisk andenordensperspektiv".
Så på den måde er noget totalt overset og unyttigt pludselig blevet livsbekræftende og værdiskabende.
Måske går det over næsten af sig selv.
Og nogle gange kan tilstrækkelig mange overspringshandlinger måske ligefrem føre til, at selve hovedhandlingen enten bliver overflødig eller så forsinket, så det alligevel ikke kan betale sig at udføre den.
Overspringshandlinger i historisk perspektiv.
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan verdenshistorien kunne se meget anderledes ud, hvis en vis østrigsk malersvend og hans ligesindede havde udført mange flere overspringshandlinger, før de var gået i gang med det, som de åbenbart selv opfattede som deres hovedopgave.

Så lad dette lille indlæg være en utilsløret hyldest til overspringshandlinger i al deres mangfoldighed

Leif Jensen


Hvor gik det galt

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Tue, March 09, 2010 22:23:08
Lad os begynde med begyndelsen.
Da jeg kørte på arbejde i morges kørte jeg forbi det, der engang var en lille vigeplads med plads til, at en lille bil lige kunne holde ind for en kort bemærkning.
Jeg kører forbi hver dag, og det er længe siden, jeg har set en bil holde på pladsen.
Men i morges var der sket noget. Under et skilt med teksten "Henkastning af affald forbudt" lå der en bunke papkasser og et par plastikbæreposer.
Og så var det jo jeg tænkt, hvor det gik galt.
Den journalistiske vinkel på sagen.
Hvis man ser rent kommunikationsmæssigt på det, så er det en almindelig kendt at kun meget få avislæsere når at læse meget andet end overskriften - lidt mere, hvis der er tale om en virkelig "kioskbasker".
Så måske er det simpelthen artiklens længde, der er problemet. Nå, en artikel er der måske ikke helt tale om, men alligevel "Henkastning af affald....forbudt. Der er godt nok langt ned til "forbudt", så måske er det simpelthen fordi læseren kun nåede til "Henkastning af affald". Og så er den jo god nok. Men er den alligevel ikke lidt søgt.
Den pædagogiske vinkel.
Vi, der er lidt hjemme i den pædagogiske fagtermonologi ved godt, at det er dårlig pædagogisk strategi at fortælle børn og andre, hvad man gerne vil have de ikke gør.
Så måske skulle de flinke mænd, som har sat skiltet med teksten "Henkastning af affald forbudt" op, have sat et skilt op med teksten "Kør dit affald på lossepladsen"
Tja.... måske en overvejelse værd.
Det vil jeg drøfte med de to flinke og servicemindede mænd, som bl.a. passer den forhenværende vigeplads.
Jeg så dem i dag gå langs med Frederikssundvej og samle affald op, som de fylder i klare sække. Og apropos affald og klare sække, så var det jo papkasser og plastikbæreposer, der stod der under skiltet. Så vi kan nok se bort fra de to flinke mænd som syndere. Det ville også ligne dem meget dårligt. Stor ros til dem.
Det er nok lærerne.
En nærliggende tanke er, at det selvfølgelig er lærernes skyld. De har hverken sørget for ro eller at vægte fagligheden højt. Sådan er lærere nemlig. Vi kender dem jo alle sammen. Vi har jo selv gået i skole, og kan godt huske, hvor dræbende kedeligt det var at terpe "Met-te har en kat". "Sø-ren har en hund". og "Sø-ren og Met-te går ned til sø-en". Pu ha, det var godt vi så skulle have frikvarter. Og "Henkastning af affald forbudt" har endnu flere bogstaver.
Så jeg kan måske godt forstå, at lærerne gav op, når nu lektionen kun var på 45 minutter. Men Bertel kunne nu godt have givet dem en lille hævet pegefinger, før han kastede sig over folkesundheden.
Måske er det samfundssind.
Ved nærmere eftertanke, så kan der måske også være tale om en borger, som har udvist en særlig grad af miljøbevidsthed, da pap jo er gået fra et være et affaldsprodukt til at være genanvendelig og endda noget, der ved indsamling og presning i håndterbare baller - ja du læste rigtigt, og nu ikke noget med "de gule sider" og "ballepressere", kan indbringe en lille ekstraskilling.
Som det positive menneske jeg er, vil jeg, indtil andet er bevist, helst tro, at der er tale om miljøbevidsthed.
Så måske skulle jeg stoppe i morgen, når jeg kører på arbejde, og se, om det er genbrugsflasker med pant, der er i plastikposerne.
Faktisk ærgrer det mig lidt, at jeg ikke gjorde det allerede i dag på vej hjem fra arbejde.
For måske er der nogen, der har taget genbrugsflaskerne og fyldt affald i poserne, når jeg holder ind i morgen,
Men måske er årsagen slet ikke nogle af dem, som jeg har tænkt på, men en helt anden.
Hvad mon det så kan være?

Leif Jensen - Jyllinge


Hvor bliver de af, når der virkelig er brug for dem.

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Tue, February 16, 2010 23:13:19
Er der initiativer på vej.
Ja. det er altså landets politikere jeg tænker på. Ikke nogen specielt, men sådan i al almindelighed.
Det er jo tankevækkende, når store og vigtige samfundsproblemer er åbenlyse, at politikerne er fuldstændig tavse.
Ingen minister i samråd, ingen krav om ekstraordinær indkaldelse af udvalg i weekenden, ingen krav om ministerrokade. Kun larmende tavshed.
Og det på trods af at jeg personligt har oplevet det - eller måske mere præcist hørt om det i radioen. På P4, som på en eller anden måde har karakter af sandhedsvidne, hvis nogen overhovedet skulle finde på at spørge det +midaldrende segment om noget som helst.
Nå men tilbage til problemerne.
Hensynsløsheden råder.
Der har været gentagne tilfælde af grov chikane fra vilde skiløbere i de nordsjællandske skove, hvor de fuldstændig uden hensyntagen til andre med langt mere legitimt ærinde har bevæget sig i hastigt tempo på to glatte, til formålet præparerede brædder, igennem landskabet. Og dem med legitimt ærinde er, som De min opmærksomme læser selvfølgelig straks har regnet ud, vandrefolket. Disse stoute mennesker, som almindeligvis med et lidende ansigtsudtryk strider sig igennem den vilde natur med rask svingende stave og stålsat blik - men uden brædder på fødderne.
Strid om retten til naturen.
Der har faktisk været tale om, at disse stolte vandringsfolk ved flere lejligheder har måttet træde ud på et sidespor for at lade de vilde skiløbere passere. Der meldes endda om, at enkelte har fået noget sne - fra opsprøjt - på sig. Dette er dog ikke bekræftet, så der kan jo være tale om et rygte. Men alligevel.
Og det mest grelle er, at enkelte vandreture har måttet aflyses. Skandløst.
Og det er her, jeg mener, at lokale politikere godt kunne kalde nogle ministre i samråd for at finde ud af, om et lovforslag kan forventes, eller de bare vil lade disse forhold udvikle sig fuldstændig udenfor offentlig kontrol.
Hvad bliver så det næste.
Vi vil se handling.
Jeg ved at jeg taler på fleres vegne, når jeg kræver initiativer her og nu.
Ellsers risikerer vi jo bare at sneen er smeltet og problemet løst, før loven bliver vedtaget.
Og det er ikke rettidig omhu, at at komme for sent eller for tidligt med et lovforslag.
Her skal ikke nævnes noget om madordning i daginstitutioner, for det har jo intet med sagen at gøre.
Måske skulle nogen også rejse en forespørgselsdebat i Folketinget i anledning af, at lyskrydset A6 - Jyllinge Parkvej en del morgener er gået i sort.
Jo, der er nok at rive i for en eller flere foretagsomme politikere. For hvis der ikke er plads til dem, eller talentet ikke rækker til Paradis Hotel eller X-factor, så må de jo finde andre egnede platforme for at få et øjebliks berømmelse.
Og husk, at fordi du har tabt een gang, er du ikke fortabt.

Om at lære udenad

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Sat, January 23, 2010 17:04:22
Hvad har Puk Elgaard med sagen at gøre.
Jeg har nogle aftener siddet og set aftenshowet på DR 1, hvor blandt andet Puk Elgaard jævnligt optræder. Og det synes jeg hun gør godt, så ingen kritik af det. Men grunden til at jeg alligevel nævner hende er, at hvis nogle af vores ministre og andre politikere havde de samme evner til at være nærværende, lyttende, nysgerrig og interesserede i at høre, hvad andre sagde, så kunne de gå hen og blive rigtig farlige. Her tænker jeg ikke på dem personligt, men som politikere og ministre. Men faren er nok alligevel ikke så stor.
Jeg havde engang en direktør.
En af de direktører, som jeg har arbejdet under gav ofte dette eksempel på samspillet mellem embedsmænd (og spin-doktorer) og politikere:
En politiker havde fået et "talepapir" og ikke haft så god tid til forberedelse, så da han var kommet lidt ned i talen sagde han med høj og klar røst: "Her hæves stemmen, thi argumentationen er lidt svag".
Han havde overset den parantes, som var sat om sætningen.
En sjov historie, som jeg ofte smiler lidt over, når jeg hører nogle, som ved hjælp af kraftig stemmeføring prøver på at overbevise mig om noget.
En ny trend har bredt sig - kunsten at gentage.
Her ville jeg gerne kunne skrive, at dette er fiktion og at enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er utilsigtet og beror på tifældigheder. Men sådan er det ikke.
Når jeg skriver Karen Elleman, så er det den Karen Elleman og på samme måde Brian Mikkelsen, Carina Christensen eller Helge Sander. Nå nej, der er jo ingen grund til at blande ham ind i det her, han siger jo alligevel aldrig noget i den store offentlighed - måske bliver han aldrig spurgt.
Men altså tilbage til de andre.
Jeg synes faktisk det både frustrerende og irriterende at se og høre dem blive interviewet i radio eller TV.
Og det der irriterer mig er, at uanset, hvad de bliver spurgt om, så gentager de blot det, som de tidligere har sagt.
Kulturminister Carina Christensen - et eksempel.
Indslag om at en del provinsteatre har stor økonomiske problemer.
Spørgsmål: Hvordan har du det med, at en del provinsteatre ser ud til at måtte lukke i den kommende tid på grund af økonomiske problemer?
Svar: Der har aldrig været brugt så mange penge på kulturen, som der bliver i år.
Nyt spørgsmål: Gør det ikke indtryk på dig, at det meste af Sønderjylland vil være uden lokalt teaterliv.
Svar: Der har aldrig været brugt så mange penge på kulturen, som der bliver i år.
Nyt spørgsmål - allerede her fornemmer man at journalisten er ved at opgive, men alligevel prøver en gang mere: Gør det slet ikke noget indtryk på dig, at landets førende teaterchefer "råber vagt i gevær" (måske også lige abstrakt nok, hun er jo trods alt ikke forsvarsminister, men det er dog en relativt alment kendt og anerkendt talemåde).
Svar: Der har aldrig været brugt så mange penge på kulturen, som der bliver i år.
Jeg forstår godt, at journalisten siger "tak for det, og så går vi videre", selv om et "så tag dig dog sammen og svar på mine spørgsmål" måske ville være mere rigtigt.
Og, nej det er ikke Carina Christensen jeg er ude efter. Hun er blot nævnt som eksempel, og gør jo hvad hun har lært.
(Her kunne i talepapiret måske have stået: "Her gentages budskabet, thi jeg har ikke andet at sige".
Og iøvrigt helt uden sammenligning, så rinder det mig ihu, at en eller anden tidligere har sagt, at hvis blot en løgn gentages ofte nok, så ender den med at blive sandhed.
Jeg husker ikke hvem, og det er nok meget godt.
Jeg har også selv gjort det.
Det er godt nok mange år siden - sådan ca. 50, nærmer bestemt, da jeg gik i skole på Bogø. Dejlig ø og en god skole.
Jeg lærte salmevers. Det brugte man meget på den tid.
Jeg lærte dem udenad og kunne på opfordring gengive dem stort set enslydende hver gang (når jeg havde øvet mig lidt - uden spind-doktor, men med stor hjælp fra min søde mor).
Jeg vidste godt nok ikke hvad det betød, det jeg stod der ved siden af pulten og sagde. Men jeg gentog det ufortrødent hver gang nogen bad mig om det.
Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg lige kom til at tænke på det med at lære udenad og gentage uden at vide, hvad det betød.
Men det faldt mig lige ind, da jeg så Karen Elleman blive interviewet om madordningen i daginstitutioner.
Som jeg som ydmyg kommunal embedsmand heller ikke mener noget om.
Så det kunne jeg jo faktisk godt blive interviewet om.
Kan I ha' en fortsat rigtig god dag

Hvis du er interesseret i at modtage en mail, når der er nyt på bloggen, så fly mig en mail, så komme du på listen.

leif.jensen4040@gmail.com