Kold luft ..eller?

Kold luft ..eller?

Varm eller kold luft

Nogle må jo være modvægt til den ukuelige optimisme, der florerer på nettet

Når vi er så rige

Løst og fast, mest fastPosted by Leif Jensen Tue, November 03, 2009 22:57:10

Jeg har lige set en udsendelse i TV om de fremragende resultater en skole har ved at bruge den kendte viden om menneskers læringsstile. Tankevækkende og meget livsbekræftende. At se de unge mennesker blomstre og få mod på livet og at uddanne sig på trods af en svær start og skoletræthed.
Og så er det at jeg komme til at tænke på, at vi må være et ufatteligt rigt samfund, når vi har råde til at ca. 40% af drengene ikke får en uddannelse. Måske mest fordi vi ikke vil bruge vores viden om bl.a. læringsstile og indrete vores skoler efter det.
Nu kan det måske se ud som om det er skolerne og lærerne jeg er ude efter. Og det er det også. Men jeg tror alligevel, at vi skal søge årsagerne mange andre steder og dermed også placeret ansvaret mere nuanceret end blot hos skolerne.
I lyset af det uophørlige skrig om "faglighed", som jeg synes af mange forveksles med boglighed i temmelig traditionel forstand er lærer uden tvivl under et konstant pres for at levere det , som vi tror vi gerne vil have istedet for at arbejde med at udvikle læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i den tilgængelige viden om bl.a. læringsstile til gavn for alle elever og i sidste ende til gavn for Danmark.
Men jeg erkender da fuldt ud, at det er stærke kræfter de og vi andre er oppe imod. For der skal jo også være tid til at eksaminere, teste, måle, registrere, dokumentere og indberette. Ting som i sandhed er værdiskabende. Har jeg hørt.
Og nej, dette er ikke et indlæg som har til formål at bombe os tilbage til "rundbordspædagogikken", selv om den bestemt også har en hel del styrker. Men jeg synes alligevel godt, at vi bare en gang imellem må stole på vores "mavefornemmelse" når den siger, at det her er godt og det virker - uden at det måske her og nu kan måles med en "objektiv" målemetode.
Så fik jeg lige luft for det. Og selvfølgelig kan jeg da også tage fejl - selv om det ikke sker ret tit.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.