Kold luft ..eller?

Kold luft ..eller?

Varm eller kold luft

Nogle må jo være modvægt til den ukuelige optimisme, der florerer på nettet

Hvor gik det galt

Uaktuelle kommentarerPosted by Leif Jensen Tue, March 09, 2010 22:23:08
Lad os begynde med begyndelsen.
Da jeg kørte på arbejde i morges kørte jeg forbi det, der engang var en lille vigeplads med plads til, at en lille bil lige kunne holde ind for en kort bemærkning.
Jeg kører forbi hver dag, og det er længe siden, jeg har set en bil holde på pladsen.
Men i morges var der sket noget. Under et skilt med teksten "Henkastning af affald forbudt" lå der en bunke papkasser og et par plastikbæreposer.
Og så var det jo jeg tænkt, hvor det gik galt.
Den journalistiske vinkel på sagen.
Hvis man ser rent kommunikationsmæssigt på det, så er det en almindelig kendt at kun meget få avislæsere når at læse meget andet end overskriften - lidt mere, hvis der er tale om en virkelig "kioskbasker".
Så måske er det simpelthen artiklens længde, der er problemet. Nå, en artikel er der måske ikke helt tale om, men alligevel "Henkastning af affald....forbudt. Der er godt nok langt ned til "forbudt", så måske er det simpelthen fordi læseren kun nåede til "Henkastning af affald". Og så er den jo god nok. Men er den alligevel ikke lidt søgt.
Den pædagogiske vinkel.
Vi, der er lidt hjemme i den pædagogiske fagtermonologi ved godt, at det er dårlig pædagogisk strategi at fortælle børn og andre, hvad man gerne vil have de ikke gør.
Så måske skulle de flinke mænd, som har sat skiltet med teksten "Henkastning af affald forbudt" op, have sat et skilt op med teksten "Kør dit affald på lossepladsen"
Tja.... måske en overvejelse værd.
Det vil jeg drøfte med de to flinke og servicemindede mænd, som bl.a. passer den forhenværende vigeplads.
Jeg så dem i dag gå langs med Frederikssundvej og samle affald op, som de fylder i klare sække. Og apropos affald og klare sække, så var det jo papkasser og plastikbæreposer, der stod der under skiltet. Så vi kan nok se bort fra de to flinke mænd som syndere. Det ville også ligne dem meget dårligt. Stor ros til dem.
Det er nok lærerne.
En nærliggende tanke er, at det selvfølgelig er lærernes skyld. De har hverken sørget for ro eller at vægte fagligheden højt. Sådan er lærere nemlig. Vi kender dem jo alle sammen. Vi har jo selv gået i skole, og kan godt huske, hvor dræbende kedeligt det var at terpe "Met-te har en kat". "Sø-ren har en hund". og "Sø-ren og Met-te går ned til sø-en". Pu ha, det var godt vi så skulle have frikvarter. Og "Henkastning af affald forbudt" har endnu flere bogstaver.
Så jeg kan måske godt forstå, at lærerne gav op, når nu lektionen kun var på 45 minutter. Men Bertel kunne nu godt have givet dem en lille hævet pegefinger, før han kastede sig over folkesundheden.
Måske er det samfundssind.
Ved nærmere eftertanke, så kan der måske også være tale om en borger, som har udvist en særlig grad af miljøbevidsthed, da pap jo er gået fra et være et affaldsprodukt til at være genanvendelig og endda noget, der ved indsamling og presning i håndterbare baller - ja du læste rigtigt, og nu ikke noget med "de gule sider" og "ballepressere", kan indbringe en lille ekstraskilling.
Som det positive menneske jeg er, vil jeg, indtil andet er bevist, helst tro, at der er tale om miljøbevidsthed.
Så måske skulle jeg stoppe i morgen, når jeg kører på arbejde, og se, om det er genbrugsflasker med pant, der er i plastikposerne.
Faktisk ærgrer det mig lidt, at jeg ikke gjorde det allerede i dag på vej hjem fra arbejde.
For måske er der nogen, der har taget genbrugsflaskerne og fyldt affald i poserne, når jeg holder ind i morgen,
Men måske er årsagen slet ikke nogle af dem, som jeg har tænkt på, men en helt anden.
Hvad mon det så kan være?

Leif Jensen - Jyllinge



Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.